ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER  fredag 5. oktober 2018
ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER søndag 10. februar 2019
HOBRO: En erfaren aktør i Ambu-revyen gør comeback, når revyen ruller over scenen i weekenden 10 og 11. maj.

Det er Niels Leth Sørensen, som efter 13 års fravær gør comeback på scenen og som instruktør. Han fik sin debut i Ambu-revyen tilbage i 1999. Ligeledes har han gennem 15 år været aktiv i Rosendal Revyen på scenen og som instruktør. Han har lavet Hudibras til Ambu-festen samt en enkelt sæson i Cabaret Alfa i Aars og en masse privat underholdning.

Holdet bag revyen er i fuld gang med at samle stof, så revyen igen kan blive en sjov oplevelse med store grin og morsomme beretninger om samfundet som helhed, men Hobro og Mariagerfjord i særdeleshed, oplyser en af de ny kræfter bag, Søren Greve, der er blevet pr-ansvarlig.

- Jeg glæder mig til igen at tage revyhatten på og give mit bidrag til Ambu-revyen, Vi har et godt hold af etablerede aktører, og tilsat vores nye unge ansigt, Mille Simonsen tør jeg godt love, der bliver underholdning for enhver smag i årets, siger Niels Leth Sørensen, der vil fungere både som skuespiller og instruktør.

Hjemsted for revyen bliver igen "Det Røde Pakhus" på havnen i Hobro. Der bliver tale om både eftermiddag- og aftenforestillinger. Til aftenforestillingerne er det muligt at tilkøbe en menu samt efterfølgende musik og dans ved revyens orkester.

Skuespillersættet består af: Mette Mollerup, Jørn Lund, Marie-Louise Kastberg, Sussi Hedegaard Lund, Niels Leth Sørensen og Mille Lindø Simonsen.

Niels Leth Sørensen tilbage på Ambu-revyscenen.