ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER  fredag 5. oktober 2018
ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER mandag 4. februar 2019
ØSTKYSTEN: Event Øster Hurup og Lille Vildmosecentret vil samarbejde om at arrangere  guidede ture til tårnene på Østkysten.

Den første tur gennemføres fredag 14. februar i skolernes vinterferie.

- Bestyrelsen i Event Øster Hurup vil gerne fællesskabet og samarbejdet, og vi er glade for, at Lille Vildmosecentret er med på ideen om  guidede ture til Østkystens tårne.  Arrangementerne skulle gerne give lokale og turister større indblik i den storslåede natur nord for Øster Hurup, siger formand for Event Øster Hurup, Jan Andersen.
Daglì Brugsen i Øster Hurup er gået med i projektet med midler til en folder, så Østkystens 10 tårne også kan besøgs på egen hånd, siger Øster Hurup-formanden.

Det er gratis at deltage i den første tur. Man skal møde på parkeringspladsen ved tårnet på bytorvet i Øster Hurup kl. 12.30, og herfra kører man i egne biler til de øvrige steder, der skal besøges.


Fra venstre: Jakob Konnerup, formidlingsleder & biolog på Vildmosecentret, Jan Andersen, formand for Event Øster Hurup og uddeler Hans Peter Brohus, Daglì Brugsen Øster Hurup.
 

Man besøger udvalgte tårne, og guiden vil fortælle om mulighederne for på egen hånd at besøge de øvrige tårne. Fra de forskellige tårne kan man opleve store pattedyr som fx elge, krondyr og vildsvin.

Flere af tårnene er placeret ved vådområder og søer med et rigt fugleliv.

Guiden orienterer deltagerne i bilerne via bilradioen.

Arrangørerne opfordrer deltagerne til at taget praktisk påklædning og solidt fodtøj på og medbringe en kikkert. Det kan også være en god ide´at tage madpakke og noget varm at drikke med på turen.

Det forventes, at turen vil vare ca. tre timer.

Samarbejdet mellem Event Øster Hurup og Lille Vildmosecentret omfatter foreløbig fem arrangementer i 2019.