ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER  fredag 5. oktober 2018
ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER mandag 4. februar 2019
SKELUND: Kirken i Skelund kunne knap rumme de mange mennesker, der søndag eftermiddag ønskede at sige farvel og tak til Mette Tved Hansen, der gennem de seneste godt seks år har været sognepræst ved kirken.

Hun rejser fra byen for at tiltræde en stilling  i Gug-Søndertranders pastorat.

Hendes sidste kirkelige handling i Skelund skete i forbindelse med en kyndelmisse pop-musikalsk gudstjeneste, hvor duoen "Bas & Helt" bestående af Poul Jørgensen og Pia Helt, medvirkede sammen med kirkesanger Anders Lillebæk Jacobsen.

Den musikalske del af gudstjenesten bestod af både popsange og nyere salmer. Mellem fællessange og solosange var der lystænding, oplæsning af bibelske tekster, digte og en kort refleksion.

- Vi ønsker alle Mette en stor tak for sammenholdet i og omkring vores kirker og samfund i Skelund, Veddum og Visborg. og vi ønsker held held og lykke i Sdr. tranders og Gug, siger Hanne og Jess V. Laursen, Skelund.

Det står endnu hen i det uvisse, hvornår der kan ansættes en ny præst i Skelund og Visborg sogne. Indtil videre bliver det nyansatte Anne Bundgaard Hansen, der skal varetage tjenesterne sammen med Iben Brejner Højgaard, Als og Øster Hurup, i de to sogne.

Efter gudstjenesten var der arrangeret en sammenkomst i kirkehuset
Mette Tved Hansen sagde søndag eftermiddag farvel og tak for denne gang til menigheden i Skelund kirke.
Foto: Jess V. Laursen