ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER  fredag 5. oktober 2018
ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER torsdag 10. januar 2019
MARIAGERFJORD:  Der sættes fokus på "Levedygtige landsbyer", når Landdistriktsrådet i Mariagerfjord Kommune holder sit årsmøde i Assenshallen, mandag 4. februar.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, Lemvig. vil præsentere nogle af de 17  anbefalingerne, som en kommission præsenterede med netop fællesoverskriften "Levedygtige landsbyer". De handler blandt andet om, hvad der gør et lokalområde levedygtig, hvad der skal styres nationalt, og hvad den enkelte kommune og lokalsamfund selv kan gøre.

Mødet begynder kl. 17, og der bydes på spisning med efterfølgende workshops i temagrupper.

Ved 20-tiden holder formand for rådet i Mariagerfjord,  Kim Knudsen sin beretning, og efterfølgende er der overrækkelse af prisen "Årets Ildsjæl". Det bliver formand for Udvalget for Kultur og Fritid, Jane Grøn, der overrøækker prisen, og aftenen slutter med underholdning ved en "Landsbytosse".

Det er gratis at deltage, men har man først meldt sig til og så alligevel ikke dukker op, opkræves der et gebyr, gør rådet opmærksom på i det offentliggjorte materiale om årsmødet.

Steffen Damsgaard