ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER  fredag 5. oktober 2018
ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER mandag 7. januar 2019
MARIAGERFJORD: 95 orienteringsløbere repræsenterende 14 klubber deltog lørdag i Mariager Fjord Orienteringsklubs traditionsrige nytårsløb, der blev afviklet i Thygeslund og Linddale ved Hadsund.

Løbere helt fra Horsens og Silkeborg i syd og Hjørring i nord havde fundet vej til Hadsund.

De fik alle en god oplevelse, og stævneleder Carl Henrik Pedersen og banelægger Keld Østergaard fik begge ros for stævnet, der oven i købet blev beriget med et mildt og solrigt vintervejr, der bekom løberne godt, oplyser

 Der var stævneplads ved Hadsund Roklub. Her var der mulighed for omklædning og et efterfølgende bad, luksus for orienteringsløberne, der som oftest må klæde om ude i naturen og vente med bad til man kommer hjem.

man kunne også nyde de indendørs forhold i roklubbens klubhus, hvor der både var varm kaffe og kolde drikkevarer til at slukke tørsten med.  

De mange løbere fordelte sig på ni forskellige baner, seks svære, to mellemsvære og 1 let bane.

Nedenfor nævnes vinderne på de ni baner En  udførlig liste findes på klubbens hjemmeside:

Bane 1 på 8.000 m og 35 poster blev vundet af Bo Birk Nielsen fra Aalborg OK i 1.30.38, blot 19 sek. foran nr. 2 Allan Hougaard fra Aarhus 1900 Orientering. 

Bane 2 på 6.450 m og 31 poster blev vundet af Jess Rasmussen fra Viborg OK i 57.39, blot 13 sek. foran nr.2 Jan Thomsen fra OK Pan i Aarhus. Her blev Søren Skovrider fra Mariager Fjord OK nr.3.

Bane 3.a. på 5.000 m og 26 poster blev vundet af Thorkild Jensen fra Randers OK i 48.55, 25 sek. foran nr.2 Jacob Klærke Mikkelsen fra Horsens OK.

Bane 3.b. på 5.000 m og 26 poster blev vundet af Therese Skouboe fra Horsens OK i 50.28.


Så er det lige før start.
Bane 4.a. på 3.600 m og 20 poster blev vundet af Jonathan Birk Nielsen fra Aalborg OK i 31.21. Her blev de tre Mariager Fjord OK løbere Lars Jensen nr.2, Jørgen Østergaard nr.3 og Jens Christensen nr.4.

Bane 5.a. på 4.475 m og 27 poster blev vundet af Orla Jokumsen fra Mariager Fjord OK i 1.17.52, hvilket var 1.34 min. foran nr. 2 Mathias Veggerby Jens fra Rold Skov OK. Fra arrangørklubben blev Thorkil Mølle nr. 3 og Peter Andersen nr.4.

Bane 5.b. på 4.475 m og 27 poster blev vundet af Mette Kappel Jensen fra Rold Skov OK i 1.33.39, blot 13 sek. foran søsteren Asta Kappel Jensen ligeledes fra Rold Skov OK.

Bane 6 på 3.425 m og 19 poster blev vundet af Kristian Veggerby Jensen fra Rold Skov OK i 39.55, blot 2 sek. foran Aksel Kappeæ Jensen ligeledes fra Rold Skov OK. Her gik 3.pl. til Else Jokumsen fra Mariager Fjord OK. 

Et par løbere har fundet en post.
Foto: Keld Østergaard
Foto: Keld Østergaard