ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER  fredag 5. oktober 2018
ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LANDSNYHEDER mandag 3. december 2018
HELE LANDET:Siden 2008 er andelen af pendlere med mere end 20 km til jobbet steget med 13,2 pct. Knaphed på boliger og høje priser i de store byer har få flere til at slå sig ned i provinsen, lyder vurderingen.

Selvom de store byer længe har oplevet befolkningstilvækst, er der stadig flere, der vælger at bosætte sig længere fra jobbet i de store byer. Fra 2008-2016 er andelen af pendlere med mere end tyve kilometer til jobbet steget med 13,2 pct. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.

Ifølge analysen er det i gruppen af pendlere med mellem 40-50 km til jobbet, at stigningen har været størst, nemlig 21,8 pct. Modsat og samtidig er der i pendlergruppen med meget kort til jobbet, mindre end 20 km, blevet færre, hvor det største fald på 10,9 pct. er sket for gruppen med mindre en 5 km til arbejde.

-Det ser ud til, at flere fravælger de store byer og i stedet bosætter sig med længere afstand til jobbet. Det er oplagt at tro, at det er en kombination af knaphed på boliger i de store byer og prisudviklingen, der har fået flere til at erstatte den korte cykeltur med bilen eller toget, siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig.


Ifølge ham har Nyboligs mæglere på især Sjælland de seneste år oplevet flere købere, som fravælger København på grund af de stigende boligpriser, hvor de bare en halv time fra hovedstaden kan få langt flere kvadratmeter for pengene.

-Men også op til en time fra København ser vi flere og flere, der køber bolig og dermed kommer til at indgå i kategorien, der har mere end 40 kilometer til arbejde. Selv med købet af endnu en bil kan regnestykket blive positivt, hvis man fx flytter fra København til Syd eller Vestsjælland, siger Thomas Hovgaard.