ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER  fredag 5. oktober 2018
ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER onsdag 28. november 2018
HELBERSKOV: Der var utroligt stille i forsamlingshuset i Helberskov mandag aften, på trods af der var mange mennesker samlet i salen. De koncentrerede sig imidlertid om deres spilleplader og opråbene af tal fra borgerforeningens formand, Jens Oluf Bohl. Den stod på julebanko.

Det var traditionen tro året sidste arrangement, som Helberskov Borgerforening stod for, og der var mange pakker at spilel om. I tilgift æbleskiver og gløgg, der var med til at skabe en god stemning.

På trods af de mange pakker at spille om var spillet overstået inden kl. 22, men så havde man også været i gang siden ved 19-tiden.

Bestyrelsen i borgerforeningen, der har haft en travl sommer og efterår, kan nu hellige sig egne juleforberedelser efter byen er juleudsmykket. Der er blandt andet opsat ny udsmykning i lysmasterne, der er pyntet op med stjerner i forsamlingshuset vinduer og opstillet et stort juletræ foran huset.

Det næste arrangement i Thulstedhus er julefrokosten kun for mænd, der holdes 14. januar 2019..

Allerede nu kan man tilmelde sig hos Bodil Bech på tlf. 3124 1755.
Dyb koncentration..