ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER  fredag 5. oktober 2018
ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER torsdag 8. november 2018
NORDJYLLAND: I alle landsdele kan parcelhusejere notere en betydelig værdistigning i deres bolig. Bornholm topper listen med en stigning på 35 pct., mens København har de højeste kvadratmeterpriser.
 
239.400 kroner er et parcelhus på 140 kvadratmeter i gennemsnit steget de seneste tre år. Således er kvadratmeterprisen på parcelhuse steget med 14 pct. siden september 2015. Kvadratmeterprisen ligger i september 2018 på 14.003 kr. Det viser en analyse, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har lavet på tal fra Boligsiden.
 
Nordjylland ligger et godt stykke nede ad listen, men der er stadig tale om en fremgang på 11,3 pct., hvor et parcelhus på 140 m2 i dag bliver handlet til i gennemsnit 1,35 mio. kr. En værdistigning på 139.300 kr. siden 2015.
 
-Det kan godt være, at der i år er taget et mindre tryk af boligmarkedet, men er man parcelhusejer, bør man altid anlægge et længere perspektiv og glæde sig over, at man ejer en bolig, der som udgangspunkt er ret populær og værdifuld, siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig.
 
I alle landsdele kan han notere værdistigninger med de højeste på Bornholm med 35 pct. og de laveste i Sydjylland, hvor der dog stadig er tale om en stigning på 7,6 pct.
 
-Over hele landet har vi set, at parcelhuse er steget i værdi siden 2015. Det er klart, at der er store forskelle på kvadratmeterprisernes niveauer, om man fx er i København eller på Bornholm, men det er faktisk de områder med de laveste kvadratmeterpriser, hvor stigningen har været størst, siger Thomas Hovgaard.
 
Han mener, at prisudviklingen i især de store byer har fået flere til at forlade byen og erstatte bylejligheden med parcelhuset i forstæderne eller på landet med henblik på at få mere bolig for pengene.
 
-Men der er også en spirende tendens til, at flere vil realisere drømmen om et hus med have, hvor især adgangen til grønne udendørsarealer trækker, siger Thomas Hovgaard.