ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER  fredag 5. oktober 2018
ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER tirsdag 30. oktober 2018
MARIAGER: Det er en hjerteskærende, gribende og motiverende historie om at kæmpe sig tilbage til livet som mor, hustru, karrierekvinde og menneske, der rulles op for deltagerne i den foredragsaften, der holdes i den Gamle Biograf i Mariager, torsdag 15, november.

Det er Rikke Schmidt Kjærgaard, som fortæller om at vågne fra koma uden evnen til at kommunikere med omverdenen.

Rikke Schmidt Kjærgaard, mor til tre, havde gang i en lovende karriere som forsker, da hun pludseligt og helt uventet bliver ramt af en aggressiv, bakteriel meningitis og få timer senere bliver ramt af hjertestop og dør. Det lykkedes lægerne på helt mirakuløs vis at genoplive Rikke Schmidt Kjærgaard, som dog efterfølgende bliver lagt i koma.

Da hun vågner fra koma, opdager hun til sin rædsel, at hun er fanget i sin egen krop. Hun er lammet og ude af stand til at signalere til læger, øvrigt sygehuspersonale og familie, at hun ikke er hjernedød. Det er først, da hendes mand opdager, at hun kan blinke, at hendes lange seje kamp tilbage mod livet kan begynde. Sammen udvikler de et kommunikationssystem, hvor ét blink betyder nej og to betyder ja, og så bygger på herfra.

Rikke Schmidt Kjærgaards foredrag er en klaustrofobisk beretning om  at være låst inde i sin egen krop, og om at skulle se konsekvenserne ved bakteriel meningitis, septisk chok, hjerneblødning og organsvigt i øjnene. På indlevende vis fortæller hun om sin kamp tilbage til et normalt liv: Hvordan hun lærte at trække vejret, synke, tale, bevæge sig og gå igen.

Det er en hjerteskærende, gribende historie om at kæmpe sig tilbage til livet som mor, hustru, karrierekvinde og menneske.

Det er FOF Randers-Purhus-Mariager, der har inviteret Rikke Schmidt Kjærsgaard i Den Gamle Biograf. Foredraget begynder kl. 20.  man kan tilmelding sig hos: www.fof.dk/randers.


Rikke Schmidt Kjærgaard