ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER  fredag 5. oktober 2018
ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LANDSNYHEDER søndag 28. oktober 2018
-Jeg mangler boliger til salg.

Sådan lyder den kontante melding fra 8 ud af 10 af Nyboligs ejendomsmæglere i en frisk rundspørge blandt kædens 220 forretninger.
 
-Selvom der er lidt flere boliger til salg nu end for et år siden, er meldingen fra mæglerne utvetydig. Der skal gøres et stort benarbejde med at kommissionere boliger derude for hele tiden at have et bredt udvalg i udstillingsvinduet, siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig.
 
I samme undersøgelse svarer 75 pct. af mæglerne, at kampen om at få boliger til salg er hård.
 
-De sidste tre år har der været pæn fart på boligmarkedet med stigende priser, faldende salgstider og afslag. Med de aktuelle konjunkturer er det stadig ret attraktivt at købe bolig, især hvis man har en længere tidshorisont, og det mærker man tydeligt derude, hvor kampen om at få boligerne til salg kræver særlige indsatser, siger Thomas Hovgaard.
 
Han peger bl.a. på mere målrettet annoncering og udlodning af præmier til boligejerne som kommissionerende indsatser.
 
-Som mægler skal man bryde en kraftig lydmur, hvor alle byder ind med mere eller mindre fantasifulde indslag. Men med de digitale muligheder, vi har i dag for at målrette budskaber på de sociale medier, er der ingen tvivl om, at vi kommer til at opleve endnu flere opslag på fx Facebook, hvor man får tilbuddet om en uforpligtende salgsvurdering fra de lokale mæglere, siger Thomas Hovgaard.