ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER  fredag 5. oktober 2018
ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER  tirsdag 23. oktober 2018
SKELUND: Den månedlige bazardag i Skelund faldt lørdag sammen med Als Spejdernes halvårlige loppemarked, men det blev ikke en konkurrent til bazaren. Tværtimod de to arrangementer supplerede hinanden.

Både bazar og loppemarked åbnede midt på formiddagen, og mange, der først besøgte loppemarkedet i Als kørte efterfølgende videre til bazaren i Skelund, hvor der blev taget forskud på julen med et stort udbud af nisser, julelys og andet, der hører højtiden til.

Og adskillige kørte efter bazarbesøget de seks kilometer til kattegatkysten for at aflægge spejdernes loppemarked et besøg.

Skelundbazaren, der afvikles i en ridehal, havde stort besøg, og det kneb for de mange bilister at finde plads til den firehjulede, og indenfor stod folk i perioder også som sild i en tønde.

Det glædede de mange handlende i boderne. De kunne for hovedpartens vedkommende melde om godt salg.

Bazaren i Skelund har udviklet sig til en institution i landsbyen og omegnen, hvor mange reserverer nogle timer hver tredje lørdag i hver måned til en tur til den tidligere stationsby.
Drr var mange besøgende på bazaren i Skelund, hvor der blandt andet blev budt på juleting.
Der var plads til, at man kunne hygge sig.
Pengene skifter hænder.
Det er i vid udstrækning fødevarer, der handles med, f.eks. et stort udvalg af marmelade.