ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER onsdag 5. september 2018
LILLE VILDMOSE: Det fik ingen indflydelse på besøgstallet på Lille Vildmosecentret ved Dokkedal, søndag, at der samtidig var åbent hus på Nordjyllands største byggeplads. Det ny regionshospital i Aalborg Øst.

I den lille vildmose blev der sat besøgsrekord på Mosens dag. Ca. 1.400 gæster tog turen til centret, hvor der blev budt på marked og en række forskellige aktiviteter.

Gårdspladsen mellem Lille Vildmosecentret og den gamle Vildmose-gård var forvandlet til en markedsplads med mange forskellige boder. Arrangementet startede kl. 10.00, og allerede fra morgenstunden var der stor aktivitet og det strømmede ind med besøgende på parkeringspladsen.

Der var igen i år et stort udvalg af forskellige boder, hvor gæsterne kunne smage bl.a. nyslynget honning, oste og snaps. Det var også muligt at købe friluftstøj, hjemmestrikkede sweatere og lokalt kunst-håndværk.

I den gamle Vildmosegaard var der også udstillere, som viste deres ting frem for de besøgende, og udstillerne fortalte gerne om deres håndværk.

Et af dagens højdepunkter var, da centrets naturvejleder, Jakob Kon-nerup flåede et krondyr fra Tofte Skov. Der blev i den forbindelse stil-let mange spørgsmål om både elge og krondyr, og bagefter var der mulighed for, at smage på kødet, som blev stegt på en grill.

I pavillonen stod mosens lokale ornitologer klar til, at fortælle gæster-ne om fuglelivet ved den nyetablerede sø.

Der var også mange, som benyttede muligheden for at skyde med bue og pil i parken bag Vildmosegaard, hvor instruktører fra Hjallerup Jagtforening stod klar til at hjælpe.


Lille Vildmosecentret:
Mange gæster havde taget imod opfordringen om, at medbringe æbler fra deres æbletræer, som så kunne sortbestemmes af Karsten "Kort-buks" Hansen, som ved en masse om frugttræer, og som også solgte frugttræer på dagen.

Bo Gregersen, direktør på Lille Vildmosecentret, var meget tilfreds med dagen, '

- Det var igen en dejlig  dag med de mange gæster, der slog et smut forbi Lille Vildmosecentret. Der var besøgsrekord for Mosens Dag, og vi vil gerne sige tak til de mange besøgende, stadeholderne og de fri-villige, som var med til at gøre det til en god dag, siger han.

Der var igen i år stor interesse, da kronmvildt blev flået.