ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER onsdag 5. september 2018
HADSUND: Et fysisk handicap behøver ikke at være en hindring for at komme på arbejdsmarkedet på deltid. Det kan Thomas Roth, leder af webshopen rikkitikkishov.dk ved Hadsund og 29-årige Martin, der har en misdannet højre fod, begge skrive under på.

Med Mariagerfjord Erhvervsråd som "mellemmand" har parterne fundet hinanden, og begge er godt tilfredse.

- Det er en kæmpe gevinst at have fået tilknyttet Martin. Han er rigtig dyg-tig til stort set alt med IT, og så arbejder han meget fokuseret og selv-stændigt. Samtidig er han god til at komme med input og nye ideer, som jeg ikke selv har tænkt på. Hans handicap sætter nogle fysiske begræns-ninger, men hovedet fejler bestemt ikke noget, lyder det fra Thomas Roth.

Thomas Roth har siden december 2017 stået i spidsen for webshop-pen.dk, der sælger alverdens boligtekstiler, brugskunst og gaveartikler via Internettet. Der er travlt i shoppen, hvilket har betydet behov for yderligere arbejdskraft i virksomheden.

Martin kan på grund af sit handicap ikke arbejde på fuld tid, og han er gået fra praktikplads til praktikplads i Mariagerfjord Kommune. Hele seks for-skellige praktikpladser er det blevet til de seneste fem år.

Lige indtil dette forår, hvor hans drøm om et fast arbejde gik i opfyldelse. Han blev ansat som IT-medarbejder hos rikkitikkishop.dk i Hadsund ni timer om ugen. Et arbejde han er glad for.  

- Det er fantastisk. Jeg føler en kæmpe stolthed og glæde ved at gå på arbejde fremfor at være i praktik. Jeg får nu rigtig løn, og der er altid en masse at lave. Jeg forsøger at komme med ideer og input til udviklingen i virksomheden. Det er en kæmpe forskel til at være i praktik, siger Martin, der også glæder sig over, at det måske også er første skridt mod at få tilkendt et fleksjob og dermed komme permanent tilbage på arbejdsmarkedet.

Thomas Roth er tilfreds med, at erhvervsrådet knyttede kontakten til Mar-tin.

- De havde hans CV liggende, og det er jo et stort aktiv, at de på den må-de kan hjælpe både virksomhederne og borgerne i Mariagerfjord Kommune, siger Thomas Roth.


- Ansættelsen af Martin har virkelig løst en udfordring i min virksomhed. Samtidig kan jeg også føle og se forvandlingen af Martin, der stortrives. Det er ren win-win, slutter han.
Thomas Roth, indehaver af rikkitikkishop.dk, er  glad for ansættelsen af Martin (bagerst).