ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER tirsdag 28. august 2018
MARIAGERFJORD: Det blev til to sølvmedaljer til løbere fra Mariager Fjord Orienteringsklub, der i weekenden deltog i DM-Mellem Stævnet.

I klasse D 70 med 11 deltagere tilkæmpede Rigmor Schou sig en andenplads, og det samme gjorde Nicolai Zaar Nielsen i klassen H 40, der havde 19 deltagere.

Rigmor Schou kom i mål i tiden 22.43 knap fem minutter efter vinderen. Nicolai Zaar Nielsen, der løb distancen på 35.45, kom ind 2,47 min. efter vinderen.

Det var OK Gorm, der stod for DM-stævnet, der blev afviklet i Brandbjerg Skov nord for Vejle. En del af Grejsdalen og noget af det mest kuperede terræn i Danmark.

Der var tilmeldt i alt 600 løbere fra hele landet, og fem fra Mariager Fjord OK, oplyser Jens Chr. Dalgaard.

Rigmor Schou og Nicolai Zaar Nielsen