ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER tirsdag 7. august 2018
MARIAGERFJORD: Dansk Folkeparti´s byrådsgruppe på tre medlemmer i Mariagerfjord Kommunes byråd er sprængt. Jan Andersen, Øster Hurup, har med øjeblikkelig virkning meldt sig ud af partiet.

Det bekræfter han overfor Nordjyske Medier. Indtil han eventuelt tilslutter sig en anden politisk gruppe i rådet, er han løsgænger.

Han oplyser overfor avisen, at det ikke er en pludselig grille, men han har tænkt over tingene i sommerferien.

Han har ikke været tilfreds med samarbejdet i gruppe og specielt mener han, at hans nu tidligere partikollegaer, Pia Adelsteen og Erik Hammer Sørensen ikke har været seriøse nok i byrådsarbejdet. De har ofte været fraværende til møder på grund af deres dobbeltroller. Pia Adelsteen er foruden byrådsmedlem også medlem, af Folketinget, og Erik Hammer Sørensen er medlem af Regionsrådet.