ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER søndag 5. august 2018
ALS: Godt et halvt hundrede mennesker overværede søndag aften den musikalske underholdning ved molen på stranden i Als.

Det var, som for et par måneder siden, duoen Genlyd, der spillede en række populære melodier. H. C. Menne på saxofon og Jørgen Haas på guitar.

Det var knap så mange mennesker, som første gang, men vejret spillede denne gang ikke helt med. Der blæste en stiv vind fra vest, og selv om Havbakkerne forsøgte at danne læ, lykkedes det ikke ved kanten at Kattegat.

Publikum blev igen vidne til en times tid i selskab med et par lokale musikere, der med stor dygtighed trakterede deres instrumenter.

Det var "Als i aktion", der stod for arrangementet bakket op af borgerforeningen i byen.
Man havde fundet et hyggeligt hjørne på stranden, hvor musikerne også var lidt i læ.
De fleste havde taget en trøje eller jakke på og nød musikken.