NORDJYSKE NYHEDER fredag 01. juni 2018
LOKALE NYHEDER tirsdag 31. juli 2018
ALS: En dyb rumlen fra seks, otte og tolv cylindre, der blandede sig med musik og sang foran plænen på plejehjemmet Teglgaarden i Als fredag eftermiddag, udviklede sig til en folkefest, der ud over hjemmets faste beboere tiltrak mange mennesker fra byen.

En del af de store amerikanske flydere, der i ugen har været samlet i Fruerlundparken ved Øster Hurup, slog torsdag et smut forbi Hadsund, og fredag eftermiddag parkerede en snes af de kromskinnende biler pladsen foran plejehjemmet i Als.

En duft af bilos og pølser
Hjemmet havde samtidig sørget for en pølsevogn og udsalg af drikkevarer fra lysthuset ved petanquebanen, og i tilgift sørgede den lokale musik- og sanggruppen "Lis & Co." for en halv times underholdning med sange, som både de ældre på plejehjemmet og de mange andre af byens borgere, der krøb i ly under træer og halvtag, kunne synge med på. I anledning af det fine besøg også numre med amerikansk islæt.

En tur i de store dollargrin
Ejere af flere af de store biler, der hver især fyldte mange kvadratmeter på plænen, stillede også de mange hestekræfter til rådighed, så de ældre kunne få en tur i byen og nærmeste omegn.

"Lis & Co" var også indskrevet til at underholde torsdag middag ved Bernadottegården, da nogle af dollargrinene var på besøg i Hadsund
De store biler på plænen foran Teglgården med Als kirke i baggrunden.
Der var trængsel ved pølsevognen og udskænkningsstedet.
Der var mange mennesker på plænen ved Teglgården i den times tid arrangementet varede.
Den lokale sang- og musikgruppe "Lis & Co." stof for underholdningen.