NORDJYSKE NYHEDER fredag 01. juni 2018
LOKALE NYHEDER mandag 30. juli 2018
VEDDUM: Idrætsforeningen i Veddum tager onsdag i den kommende uge hul på sit sommersportsarrangement, der vil strække sig frem til og med lørdag 11. august. Rammen bliver foreningens boldbaner midt i byen.

Første aften er der blandt andet udstilling af køretøjer på stadion, et arrangement, man tidligere har haft succes med. Samme aften er der fællesspisning, og efterfølgende bydes der på en eller anden form for dyst på stedet.

Hvis man ønsker at deltage i fællesspisningen, skal man tilmelde sig på forhånd, og senest 3. august på veddum.dk

Torsdag 9. august er der kl. 18.30 en fodboldturnering for serie fem og -seks hold, ligesom der arrangeres en turnering for damer, og kl. 19 er der kagedyst.

Fredagens program indledes kl. 18, hvor der er firmafodbold, og en halv time senere indledes en old boys-turnering, og aftenen slutter med en rafleturnering.

Sidstedagen indleds med sambafodbold, og kl. 19 inviteres der til grisefes. Ved 22-tiden spiller "Sideburns" op til dans i det store telt, der stilles op på stadion, oplyser Thomas Øgaard Pedersen fra Veddum IF.

Alle dage vil der være en række aktiviteter specielt for børnene, ligesom foreningen sørger for en tombola.

Se hele programmet i Aktivitetskalenderen.