NORDJYSKE NYHEDER fredag 01. juni 2018
LOKALE NYHEDER onsdag 11. juli 2018
SKELUND/VEDDUM/VISBORG: Fra at være en dyr fornøjelse at være tilknyttet det lokale kraftvarmeværk, der forsyner Skelund, Veddum og Visborg med fjernvarme, er det blevet til en af de billigste måder at opvarme sin bolig på i lokalområdet, og det smitter af på interessen for at blive tilsluttet.

Siden oktober 2013 er der blevet tilkoblet 50 ny forbrugere til Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, oplyser Jørn Luckow, der er sekretær i varmeværkets bestyrelse.

Husstand nummer 50 blev Pia og Jonas Munch i Veddum.

Da de overtog huset var der installeret et pillefyr og brændeovn, men de valgte at blive tilkoblet fjernvarmen.

Familien har flere gange oplevet at komme hjem til et koldt hus, fordi pillefyret var gået i stå, og det er ikke rart med tre mindre børn, siger ægteparret.

Et pillefur skal også renses og vedligeholdes, hvilket kan være en beskidt og støvet affære, og sidst men ikke mindst er udgiften til fjernvarme blevet meget konkurrencedygtig.

Siden oktober 2013 har Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk øget antallet af tilsluttede forbrugere med godt og vel 15%. Årsagen hertil skal nok findes i, at værket har sænket megawatt-prisen ad flere omgange og har tilbagebetalt pæne beløb til forbrugerne.

Lige nu og siden solen begyndte at skinne i starten af maj, leveres varmen stort set udelukkende fra solvarmeanl
ægget.


Pia og Jonas Munch med børn bydes velkommen i fællesskabet af formand for varmeværket Anders Andersen, til højre.