NORDJYSKE NYHEDER fredag 01. juni 2018
LOKALE NYHEDER tirsdag 10. juli 2018
ØSTER HURUP: Afbrændingsforbuddet betyder, at Event Øster Hurup må opgive at grillstege den store okse over glødende kul den kommende weekend, men der serveres under alle omstændigheder grillstegt okse.

Det oplyser formand for Event Øster Hurup, Jan Andersen. Man får oksen grillstegt i en stor grillovn. Det betyder dog, at man ikke kan se oksen stege lørdag på festpladsen, stadion i tilknytning til Multihuset.

Han siger, at mad og drikke nok skal være klar til lørdagens aftenfest.

Der er tilrettelagt et stort program både fredag og lørdag.

Fredag aften bliver der traktorringridning og brandsprøjten fra stationen i Als køres i stilling på pladsen, og leverer vand til en vandsprøjtekamp, hvor en række byhold kæmper mod hinanden. I 2017 var det Veddum, der løb med hæderen.

Fredag aften spiller Bibbi og Snif i teltet på pladsen. Det er fredagskoncerten, der flyttet fra bymidten til sportspladsen.

Lørdagen byder på gadefodbold, og Frank Larsen underholder i teltet indtil der kaldes til oksefest i idrætshallen lørdag aften.

Man kan endnu nå at tilmelde hold til gadefodboldturneringen. Det kan ske på tlf. 2149 7076, oplyser Jan Andersen.

Man kan på forhånd sikre sig en spisebillet til lørdag aften i Dagli´Brugsen, men den kan også købes på pladsen ved indgangen.
Det har i mange år været Jan Andersen, der har parteret den store okse.