NORDJYSKE NYHEDER fredag 01. juni 2018
LANDSNYHEDER mandag 09. juli 2018
HELE LANDET: Højere, hurtigere, stærkere! Tre ord, der vækker genklang hos de fleste.

Det olympiske motto ligger heller ikke fjernt for Jan W. Andersen, for når den 59-årige bankdirektør fra Midtsjælland sætter sig i sit svævefly, er det med store bedrifter for øje.

Sådan en bedrift udførte Jan W. Andersen, da han den 30. juni brød grænsen på 1.000 km. flyvning uden landing med start i Danmark. Kl. ca. 20 landede Jan W. Andersen nemlig sikkert på Gørløse Svæveflyvecenter efter at have tilbagelagt 1.040 kilometer i sin EB29 fra den tyske fabrikant Binder.

Flyvningen tog i omegnen af 10 timer med startlinie over Snekkersten Havn, op til vendepunktet ved Siljansøen i Dalarna og tilbage igen, og det lykkedes altså den tidligere VM-sølvvinder at tilbagelægge 1.040 kilometer, før hjælpemotoren måtte i brug.

Næste store mål for Jan W. Andersen er næste måneds VM i Tjekkiet, hvor han stiller op i åben klasse med sin EB29 og har sigtet rettet mod medaljeskamlen.
Et svævefly af denne type, der blev brugt til den lange tur.
Jan W. Andersen.
Svævefly flyver ved hjælp af de naturligt forekommende opadgående luftstrømme (termik), som findes i luften. Det er også dem, mange fugle benytter sig af, når de glider elegant gennem luften.Svævefly kan derfor sagtens flyve, selv om der er vindstille. På en god sommerdag vil man typisk kunne komme op mellem 1500 og 2000 meters højde.

Svæveflypiloter bruger tre slags opadgående luftstrømme:
Termik: Solens opvarmning af jorden udløser søjler af opadgående luftstrømme. Kaldes også termikbobler. Termik er den naturkraft, som svæveflypiloter udnytter ved at cirkle indeni den opadgående luftsøjle.

Skræntvind: Når vinden blæser ind mod en skrænt, klint, bakkekam eller bjergvæg tvinges luften til vejrs, hvorved svæveflypiloten kan udnytte dette ved at flyve langs med skrænten.

Bølger
: I bjergegne kan dette vejrfænomen opstå. Bølger er i princippet det samme som skræntvind, men er yderst sjældent i Danmark. Bølger dannes, når luftmassen har været tvunget op og ned ad flere bjergkæder. Det er ikke ualmindeligt, at bølgen når op i 10 kilometers højde, som er den højde, trafikfly færdes i.

Et svævefly kommer i luften enten ved flyslæb, hvor et mindre motorfly trækker svæveflyet op ved hjælp af et langt tov, eller ved spilstart, der fungerer på samme måde, som når man sætter en drage op.

Når flyet er kommet op i ca. 400 meters højde, afkobles wiren fra flyet, og piloten flyver derefter hen til en termikboble i nærheden for at få yderligere højde på flyet.

I Danmark løber svæveflysæsonen typisk fra slutningen af marts til begyndelsen af november.

Der er 30 svæveflyveklubber fordelt over hele Danmark.

Jan W. Andersens rekord blev sat i hans Binder EB 29, som har en længde på 8 meter, et vingefang på 29,3 meter og en vægt på omkring 850 kilo. Flyet har hjælpemotor, som kan klappes ud bag cockpitet, og hører til i den åbne klasse.
FAKTA: