NORDJYSKE NYHEDER fredag 01. juni 2018
LOKALE NYHEDER tirsdag 03. juli 2018
ALS: En snes nypudsede veteranbiler tiltrak sig søndag middag en del opmærksomhed i Als, da fører og passagerer holdt spisepause på den lokale kro. De deltog i Dansk Vintage Motor Club´s Mariagerløb.

Deltagerne lagde fra land i Dania ved Assens ved ni-tiden om formiddagen, og derefter blev det til en rundtur i den sydøstlige del af Himmerland, inden de mange flotte køretøjer blev parkeret ved Als Kro og Badehotel.

Rygtet bredte sig
Selv om der ikke var annonceret om spisepausen i landsbyen, bredte rygtet sig hurtigt, og de firehjulede med mange år på dækkene, blev studeret nøje medens fører og passagerer indtog et veteranmåltid, stegt flæsk med persillesovs og gammeldags æblekage.

Det blev til knap et par timers ophold, hvor adskillige af tilskuerne også kunne få en bilsnak med de stolte ejere, inden man drejede bilerne i retning mod vest, hvor det næste mål var Hadsund Syd, hvor man fyldte godt op på parkeringspladsen ved Færgekroen. Her blev der serveret eftermiddagskaffe og -the med gammeldags lagkage.

Det var ikke sult, der plagede deltagerne, da de sent på¨eftermiddagen vendte hjem til garagerne for at få støvet pudset af lak og krom efter en vellykket tur i sommerlandet. Specielt fører og passagerer i den håndfuld åbne biler, der deltog i løbet, glædede sig over sol og lunt vejr.
Fra en åben veteransportsvogn var der på p-pladsen ved Als Kro og Badehotel blandt andet udsigt til en gammel Citröen, en åben boble og en Prinz 4.
Det er ikke hver dag, man får lejlighed til at studere det indre af en Ford A
Sparker dæk og snakker biler.