ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER tirsdag 15. maj 2018

ALS: Det blev en særdeles vellykket dag for både børn og voksne, da dagplejergruppen i Als og Øster Hurup koblede sig på den landsdækkende dagplejedag, anden onsdag i maj. Et arrangement, der finder sted hvert år.

Det var Als Hallen og de nære omgivelser, der dannede ramme om arrangementet, der blev begunstiget af fint vejr.

- Fra  morgenstunden blev børnene mødt med sol, balloner og højt humør. Vi var alle en tur på den skønne legeplads bag Als Hallen, hvor vi legede, hyggede og nød det fantastiske vejr. Til frokost var der fest på menuen med Pizza og grønt til alle. Da vi havde spist, var de små klar til at få en god lur, og de nød at komme på madrasserne, fortæller Christiane Domino.

Man havde inviteret forældre og søskende til kaffe, så børnene ventede spændt på besøg, da de stod op fra luren. 

- Vi hyggede med boller, frugt og hjemmebagt kage, da vi pludselig hørte brandbilens sirene, og sørme om ikke den kom for at besøg alle os, der var til dagplejedag. Vi fik lov at sidde i den store bil og kigge på tingene, og alle, der havde lyst, fik lov at sprøjte vand med brandslangen. Både store og små syntes godt om overraskelsen med besøg fra Als brandstation, fortæller Christiane Domino.

Arrangementet sluttede med, at man spiste aftensmad sammen, og det var nogle trætte børn, forældrene fik med hjem efter en begivenhedsrig dag.

Både forældre og børn viste stor interesse for brandbilen.
...og så er der frokost.