ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER onsdag 9. maj 2018

HOBRO: Efter en pause inviterer JCI Mariagerfjord igen til ølfest i Det Røde Pakhus på havnen i Hobro.

Festen, der holdes lørdag 2. juni har fået titlen "Jyde-man på Kaj´Kanten" med henvisning til Jyde-man alias komikeren Mark le Fevre, der med sin lyske og skarpe humor vil sørge for, at latteren ruller gennem pakhuset til ølfrokosten.

Derudover byder dagen traditionen tro på øl fra alverdens lande og musik dagen og aftenen igennem.

-Vi glæder os til atter at åbne pakhuset til ølfest siger formand for JCI Mariagerfjord Pia Kristiansen, der samtidig glæder sig over, at de første tilmeldinger til frokosten begynder at tikke ind.

- Det er vores indtryk, at ølfesten har været savnet i 2017 hvor vi holdt pause, siger hun

.- Vi har nogle nye tiltag i år med ny bar-opstilling, stand-up under frokosten, og øl opdelt efter store øl-lande og verdensdele, så vi håber, at mange har lyst at komme til alle tiders sommerfest på havnen. Det er den perfekte anledning til at samles med kolleger, kortklubben eller gamle skolekammerater og nemt! Det er blot at købe billet, siger . Jimmi Andersen der er tovholder på årets ølfest.

Maden til frokosten leveres fra Restaurant Bies Bryghus med buffet og et specielt udvalg af øl der er afstemt buffeten.

Fra om eftermiddagen er der fri adgang til pakhuset for alle interesserede.

JCI Mariagerfjord har holdt Hobro Ølfest 16 gange. To gange er projektet blevet hædret som årets businessprojekt i JCI bl.a. for foreningens evne til at forny arrangementet over årene og for at samle lokale.

JCI er et professionelt netværk for unge i 20'erne og 30'erne. organisationen er repræsenteret i mere end 100 lande og har over 30 afdelinger i Danmark. JCI Mariagerfjord har eksisteret i mere end 40 år.