ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER torsdag 3. maj 2018

HADSUND: I midten af august sørger Ældresagen i Hadsund for, at man kan komme på en musikalsk tur ad nostalgiens landevej med John Mogensens nulevende kopi, Brian Arnold, der sammen med resten af John Mogensens-bandet går på friluftsscenen ved Bernadottegården i Hadsund.

Det er tredje gang, der arrangeres Open Air-koncert for ældre og i øvrigt alle andre interesserede i Mariagerfjord Kommune. Det er 22. august kl. 17.15, og der er gratis adgang.

Ud over Danmarks John medvirker Hadsund skoleorkester og "Den skaldede pædagog", der spiller til senior fællessang.

- Der er tale om et samskabelsesprojekt mellem kommune og det fri-villige foreningsliv, hvor vi gerne vil skabe et sjovt arrangement for vores ældre borgere samt alle andre borgere i kommunen. Arrangementet er en del af udmøntningen af kommunens Værdighedspolitik, hvor et af de fem temaer er livskvalitet, siger Per Roth fra Ældresagen i Hadsund.

- Livskvalitet er et muligt samvær med andre, hvorfor en prioriteret indsats mod ensomhed er væsentlig. Open Air koncerten er en del af denne indsats for at skabe livskvalitet for de ældre borgere i Mariager-fjord Kommune, siger han.

Arrangementet er blevet til i et samarbejde med Mariagerfjord kommune og Hadsund Håndværkerforening og bliver sponseret af restaurant Da-vinci i Hadsund.
Danmarks John spiller i Hadsund 22. august.