ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER onsdag 2. maj 2018

ØSTER HURUP:  Borgerne i Øster Huerup kan nu ved selvsyn se, hvordan byen vil udvikle sig mod strand og havn. Arbejdet med at etablere den træbelagte engbro mod lystbådehavnen er indledt.

I midtbyen kniber det, her halvanden måned inden indvielsen, fortsat med at danne sig en indtryk af, hvordan slutresultatet bliver.

I snart et par år har man måttet nøjes med tegnede illustrationer på et stort skilt ved parkeringspladsen på hjørnet af Solbjergvej og Kystvejen. Hele området, der skal være centrum i byen. er fortsat præget af udgravninger, store sand-, grus- og jorddynger.

Fundamentet til det kommende ca. ni meter høje udsigtstårn, hvorfra det skal være muligt at se ud havn og hav, er støbt og klar til at blive bygget på.

Beboerne langs Langerimsvej er ved at have vænnet sig til, at de nu skal mod vest ad den ny forbindelsesvej til Solbjergvej for at gøre de daglige indkøb i midtbyen.

Indvielsen af det omfattende projekt, der har været i støbeskeen flere år, sker 15. juni kl. 15. Det bliver med de traditionelle taler, og desuden medvirker Als Øster Hurup kirkekor.

Dagen efter byder borgerforeningen i Øster Hurup i samarbejde med naboforeningen i Als på gåbanko, så byens borgere og naboerne kommer rundt i området m,ed chance for at vinde en præmie.
Arbejdet med at etablere en engbro til lystbådehavnen i Øster Hurup er i fuld gang.