ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
NORDJYSKE NYHEDER tirsdag 1. maj 2018

NORDJYLLAND: Et år efter. det blev muligt med realkreditbelåning på op til 75 procent i et sommerhus mod tidligere 60, har den ny og højere belåning været massivt efterspurgt i Totalkredit.

- I Nordjylland er næsten 8 ud af 10 nye sommerhuslån med den nye, som er lidt flere end i resten af landet. Sommerhuskøbere og sommerhusejere i Nordjylland sætter stor pris på Folketingets vedtagelse af 75%-belåning i sommerhuset - det indikerer anvendelsen i hvert fald. Den højere belåning giver ganske enkelt god økonomisk mening for sommerhuskøberen og -ejeren med et øget lånebehov, da den typisk er billigere end et banklån. siger chefanalytiker i Totalkredit. Jeppe Borre.

Et regneeksempel på et sommerhuskøb til 1 mio. kr. viser, at der er tale om en besparelse på mere end 100.000 kr. over lånets løbetid ud fra de nuværende renter som følge af, at en større del af lånet kan optages som realkreditlån frem for banklån.

I Nordjylland steg salget af sommerhuse med 19% i 2017, mens prisniveauet på de handlede sommerhuse var 1,6% højere end året før. Den nye lånegrænse påvirker aktivitet og priser positivt, men er dog langt fra eneste faktor.

Når der er i omegnen af 2 ud af 10, som alligevel ikke benytter sig af den højere belåning, hænger det blandt andet sammen med, at der for nogle kan være god grund til at tage et kig på helårsboligen, når sommerhuset skal købes.

- Har man som sommerhuskøber friværdi i sin helårsbolig, bør man overveje at aktivere friværdien, som i flere tilfælde give en endnu billigere finansiering af sommerhuskøbet, siger Jeppe Borre.

Blandt sommerhuskøberne i Nordjylland vælger 44% et fastforrentet lån. Det næstmest valgte lån er F3- F5 med 32%, hvor der er 3-5 års rentesikkerhed. På tredjepladsen ligger lånet med den korteste rentebinding, F-kort, som 24% vælger.

.
Chefanalytiker i Totalkredit, Jeppe Borre.

Når sommerhuset skal finansieres i Nordjylland, vælger sommerhuskøberne og -ejerne i højere grad F3- F5-lånet sammenlignet med resten af landet. Det er primært på bekostning af den helt korte rentebinding med F-kort lån, som sommerhuskøberne i Nordjylland i mindre grad vælger.

Valget af fast rente er på niveau med hele landet. Omkring 57% af de nye sommerhuslån i Nordjylland er med afdrag, som er en spids mere end i den øvrige del af landet. De afdragsfrie lån udgør således en minoritet.