ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER fredag 13. april 2018
MARIAGERFJORD: Der blev fordelt over 700.000 kr., da Sparekassen Hobro Fonden holdt årets andet uddelingsmøde. 30 projekter blev betænkt.

- Vi havde ikke færre end 40 ansøgningen denne gang og af disse var der altså 30 der nød fremme, siger fondens formand, centerchef Poul Søndberg.

- Det er tydeligt, at områdets foreningsliv har fundet ud af, at vores fond eksisterer.  Imellem de mange ansøgninger var der flere utrolig spændende projekter, som vi er rigtig glade for, at vi kan hjælpe i gang og være med til at støtte. Vi er naturligvis også kede af, at vi må skuffe enkelte foreninger, siger han.

Denne uddeling af donationer spredte sig meget vidt, også økonomisk. Uddelingens højdespringer var Østhimmerlands Kunstgræsbane i Bælum, som fik doneret ikke færre end kr. 100.000,00 til færdiggørelse af baneanlægget. Derudover var der også to andre, større donationer på henholdsvis kr. 60.000,00 og 50.000,00 til IK Rosendal fodbold og til Fyrkatløbet.

Næste bevillingsmøde afholdes tirsdag den 12. juni.

Følgende blev støttet i årets anden uddeling:

Terndrup-Blenstrup Pensionistforening,15.000 kr.
Handicapidrætten i Mariagerfjord Kommune, 0.000 kr
Red Barnet Mariagerfjord,14.940 kr.

Overrækkelse af donation til Bie Centrets træværksted til indkøb af nye drejebænke. Fondens formand Poul Søndberg (th) overrækker donationen til Svend Kuch Nielsen fra træ værkstedet.
Onsild Sangkor,7.500 kr.
Vasehus Rideklub Handicapridning,        8.610 kr
IK Rosendal fodbold, 60.000 kr.
Lokalhistorisk forening for Onsild byerne, 9.000 kr.
Mariagerfjord Idrætsforening,        15.000 kr.
Visborg Husflidsforening, 14.500 kr.
Fællesudvalget for de uniformerede ungdomskorps i Hobro, 28.695 Påskeudstillingen i De Røde Pakhus, 35.000 kr.
Oue Teltforening, 16.000 kr
Rostrup Koret, 1.500 kr.
Hvilsom og Omegns Folkedanserforening,  2.550 kr.
Humørholdet Døstrup,        7.000 kr.
Østhimmerlands Kunstgræsbane i Bælum,          100.000 kr.
Kærnegruppen - Spejderhytten Krogen, 25.000 kr.
Julemærkehjemmet Hobro,        45.672 kr.
Volstrup Golfklub,25.000 kr.
Støtteforeningen for Hvilsom Friskole og Fribørnehave,25.000 kr.
Den Kommunale Pensionistklub i Hobro, 9.000 kr.
Mariager Fiskeriforeningen, 38.000 kr
Nørager Borger- og Håndværkerforening, 25.000 kr.
Hobro Cykelklub, 43.941 kr.
Viby IF Basketball, 9.500 kr.
Fyrkat Løbet, Hobro, 50.000 kr.
Hobro Pensionistforening, 11.600 kr.
Schæferhundeklubben Hobro, 15.000 kr.
DVIF Tinghøj Billard, 42.000 kr.
Solgavens Venner, Hobro, 10.000 kr.