ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER søndag 8 april 2018
SKELUND: Regionsrådsmedlem Jess V. Laursen, Skelund, er udtrådt af bestyrelsen for NOVI A/S og NOVI ejendomsfonden.

Han har i fem år, som repræsentant for Region Nordjylland, sid-det i ledelsen for den nordjyske forskerpark, men har nu overladt sin plads til partikollegaen, Lone Sondrup.

NOVI, der har godt 25 år på bagen, har blandt andet i et tæt samarbejde med Aalborg Universitet været med til at skabe rammer for ideudvikling for iværksættere og virksomheder, der ønsker at tænke nyt.

Han betegner selv perioden i ledelsen for den nordjyske "ruge-kasse" for blandt andet opstart af ny virksomheder, som gode og lærerige.

-Tak til direktionen og bestyrelsen for et flot og godt samarbejde, men nu er der vagtskifte og jeg overdrager med glæde min plads til Lone Sondrup. Held og lykke og god vind til NOVI, siger han.

Region Nordjylland og Aalborg Kommune har hver to pladser i bestyrelsen.
Lone Sondrup (V) overtager Jess V. Laursen´s (V) plads i NOVI´s bestyrelse i Aalborg.