ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
LOKALE NYHEDER torsdag 5 april 2018
HADSUND: Da Mariager Fjord Orienteringsklub onsdag gjorde de foreløbige deltagertal i kvindeløbet i Hadsund op, havde 637 kvinder tilmeldt sig løbet.

En måned før start sidste år var der blot 240 tilmeldte, så det tegner fint for slutresultatet, når deltagerne står ved startlinjen på havnen i Hadsund torsdag 3. maj.


Bag løbet, som har Mariager Fjord OK som sportslig afvikler, står Beaute´ Pacifiqe og Ristorante DaVinci, og arrangørerne har vanskeligt ved at få armene ned i glæde over de mange, der allerede har meldt sig til, siger Keld Østergaard fra Mariager Fjord OK.

Han tror på, at stigende temperaturer og duften af forår kan få endnu flere ud af busken, ligesom han øjner en deltagerrekord.