LOKALE NYHEDER fredag 12.01.2018
Bankospil præger Als-Ø. Hurup pensionisternes årsprogram
Bankospil præger Als-Ø. Hurup pensionisternes årsprogram
ALS/ØSTER HURUP: Nr. 21, nr. 36, nr. 67. Banko ! Sådant vil det lyde mange gange i Menighedshuset i Als i de kommende måneder, når Als/Øster Hurup Pensionistforening inviterer til spil, et af forenin-gens mest populære arrangementer, der både byder på socialt samvær, hygge og spænding.

Pensionisterne på Østkysten i Mariagerfjord Kommune skal ikke kede sig. Det vil pensionistforeningen sørge for. Bestyrelsen har tilrettelagt et omfattende program.

Der er aktiviteter alle månederne i årets løb bortset fra sommerferie-måneden, juli.

Foreningen har hovedsageligt sat sig på mandage for arrangemen-terne, og der lægges ud på mandag 15. januar, hvor der inviteres til banko i menighedshuset. Menighedshuset i Als danner i øvrigt ramme om mange af foreningens arrangementer.

I februar er der igen en af pensionisternes foretrukne adspredelser, bankospil, men der er også, mandag 26. februar, modeopvisning i huset.

Foreningen runder i år sin 75 års fødselsdag, og jubilæet markeres 9. marts på Als Kro og Badehotel. Medlemmerne skal dog ikke undvære spændingen ved bankospillet, der holdes 29. marts.


Efter sommerferien, i august, arrangeres også en udflugt. Her er målet endnu ikke fastlagt, men menighedshuset er reserveret til 20. kl. 14, hvor der er bankospil.

Oktober byder foruden en løvfaldstur også på foreningens generalforsamling og et bankospil.

I årets sidste måned, bliver der julefrokost den 3. og den 17 spilles der så om ænder i menighedshuset.
April byder på et enkelt bankospil og i maj arrangeres en forårstur. Det er endnu ikke bestemt, hvor turen skal gå hen.

Den første sommermåned, juni, byder på sommerfest i Øster Hornum, og så et bankospil.


I mange år har menigjhedshuset i Als dannet ramme om pensionistforeningens bankospil. Billedet er fra 2013.