LANDSNYHEDER fredag 12.01.2018
HELE LANDET: For fire ud af ti af ejendomsmæglerkædens Nyboligs forretninger har 2017 være det bedste år siden 2008. Tallet kunne have været højere, hvis ikke boligudbuddet var så lavt.
 
Det kan næppe været gået manges næse forbi, at boligmarkedet er i topform. Det er da også den vurdering, et flertal af ejendomsmæglerkæ-den Nyboligs mæglere kommer med i en ny, landsdækkende rundspør-ge. Her svarer 38 pct. af Nyboligs indehavere, at 2017 har været det bed-ste år siden Finanskrisen, mens 33 pct. svarer tæt på. 21 pct. svarer nej, mens 8 pct. svarer ved ikke.
 
-Boligmarkedet er stadig præget af en vis geografisk ulighed, hvor de store byer har førertrøjen på. Men det faldende udbud viser sig også som en dæmper på begejstringen, da en del mæglere faktisk sagtens kunne sælge flere boliger, hvis de ellers fik dem til salg, siger Thomas Hov-gaard, der er relationschef i Nybolig.
 

2017 det bedste år siden 2008
Ejendomsmæglerne vender tomlen opad
Ifølge Nybolig peger alle boligmarkedets nøgletal da også på et mere end godendt 2017.
 
-Både priser, liggetider og prisnedslag har udviklet sig i den retning, man kunne ønske. Ikke mindst takket være nogle vanvittigt gunstige konjunktu-rer, hvor renterne er lave og samfundsøkonomien er solid med høj be-skæftigelse. Så længe den udvikling fortsætter, vil vi helt sikkert også se et stærkt boligmarked, siger Thomas Hovgaard.
 
Han er dog ikke bekymret for, at der skulle være en ny krise lige om hjør-net.
 
-Vi oplever slet ikke den samme hype som i tiden op til Finanskrisen. Folk er blevet mere velovervejede, bankerne og realkreditinstitutterne er blevet mere grundige, og politikerne er blevet mere opmærksomme på, at et boligkøb er en privatøkonomisk disposition, som kræver et grundigt hjemmearbejde, siger Thomas Hovgaard.