LOKALE NYHEDER mandag 08.01.2018
HADSUND: Havnø Mølles Venner rykker ind i ny lokaler på Rosendal i Hadsund. Den officielle indvielse sker fredag 26. januar kl. 14 til 16.

- Med lokalerne har foreningen og Havnø Møllelaug fået et sted, hvor vi kan afholde møder, kurser og foredrag for mindre grupper, og hvor vi kan træffe sammen med andre mølleinteresserede. Samtidig lægger foreningen lokaler til Møllehistorisk samlings arkiv og håndbibliotek, som herved gøres tilgængelig for offentligheden, siger Lars Gynther Sørensen, formand Havnø Mølles Venner.

- Efter indvielsen bliver der fremvisning af de nye lokaler, ligesom der bliver vist billeder fra selve byggeprocessen. Endvidere kan vi også præsentere det nyeste tiltag i Møllehistorisk Samling - nemlig "Møllerne omkring Mariager Fjord", der endelig er blevet realiseret, takket være et økonomisk bidrag fra Hadsund Museums Støtte Legat, siger formanden.

I forbindelse med indvielse og fremvisning byder møllevennerne på et let traktement i mellembygningen.

Vi håber på at se mange møllevenner, samarbejdspartnere, firmaer og andre interessenter til den ofcielle indvielse af de nye faciliteter på Rosendal i Hadsund, slutter Lars Gymther Sørensen, der håber, at gæsterne til indvielsen vil tilmelde sig snest 20. januar på tlf. 2134 8390 eller på mail til
formand@havnoe-moelle.dk af hensyn til traktementet.