LOKALE NYHEDER torsdag 07. december 2017
Den 28. udgave af PostNord Danmark Rundt køres fra den 1.-5. august 2018. Fra Aalborg i nord tager ruten feltet over start- og målbyerne Viborg, Vejle, Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Faxe. For 22. gang slutter løbet på Frederiksberg Allé.

P
å et pressemøde i Aalborg præsenterede Danmarks Cykle Union og løbsdirektør Jesper Worre i dag PostNord Danmark Rundt ruten 2018, der byder på fem etaper:

1. august | 1. etape: Aalborg-Aalborg 216,6 km
2. august | 2. etape: Viborg
- Vejle 180,5 km
3. august | 3. etape: N
æstved - Vordingborg 174,5 km
4. august | 4. etape: Nyk
øbing Falster enkeltstart 19,1 km
5. august | 5. etape: Faxe
- Frederiksberg 194,2 km

- Ruten i 2018 l
ægger op til masser af godt og uforudsigelig cykelløb. 1. etape med start og mål i Aalborg er lang og åben, og med mulighed for god vestenvind. 2. etape, kongeetapen fra Viborg til Vejle, er lige så hård som de sidste par år, og den bliver uden tvivl igen afgørende for det samlede klassement, siger løbsdirektør Jesper Worre, og fortsætter om ruten:

- 3. etape fra N
æstved til Vordingborg køres i varieret terræn med mange små og kringlede veje. Blandt andet venter der rytterne en fire kilometer lang grusvej op forbi GeoCenter Møns Klint. Det bliver vildt og underholdende at følge.

- Enkeltstarten p
å Falster er helt flad og relativ lang. Den ligger til specialisterne. Endelig byder 5. og sidste etape på en fantastisk smuk rute med start i Faxe, der er med som startby for første gang i løbets historie. Fra Faxe skal rytterne blandt andet omkring Stevns Klint, inden der afsluttes med de traditionsrige 10 omgange på Frederiksberg.

I alt 785 kilometer venter de forventeligt 20 deltagende hold i PostNord Danmark Rundt 2018. Det er 22. gang, at l
øbet afsluttes på Frederiksberg Allé. Uddybende etapeoversigter og rutebeskrivelser er vedhæftet.


Aalborg bliver start og mål for første etape af PostNord Danmark Rundt
På pressemødet i Aalborg løftede Jesper Worre også sløret for, at de fire danske 2018-registrerede kontinentalhold allerede nu er udtaget til at deltage i 2018-udgaven af løbet. Tidligere har de danske hold skulle kvalificere sig til løbet, og først umiddelbart efter de danske mesterskaber i juni fået klarhed over, hvorvidt det var udtaget eller ej.

- Det har v
æret et stort ønske for de danske kontinentalhold at få klarhed over, hvorvidt de i den kommende sæson kører med i PostNord Danmark Rundt. Løbet er afgørende for holdenes kommercielle muligheder, og derfor giver det rigtig god mening, at de fire hold allerede nu har vished om deres deltagelse, siger løbsdirektøren, der understreger, at tiden var moden til at ændre udtagelsesproceduren forud for 2018-udgaven af løbet.