LOKALE NYHEDER søndag 03. december 2017
HADSUND: Når medarbejderne hos Advokathuset Helle Larsen i Hadsund dykker op fra lovtekst og paragraffer vil de hele december kunne glæde sig et flot pyntet juletræ, som børnene fra indskolingen på Vindblæs Friskole har pyntet med hjemmelavet julepynt.

Der er i huset skabt en tradition for, at børnene i 0. og 1. klasse kommer og pynter kontorets store grantræ den første fredag i december, og i år var det netop første december.

- De medbragte vanen tro en masse flot julepynt, som de selv havde lavet; både hjerter, nisser, dyr, kogler, træer og "kugler" i  flotte variationer. Besøget i advokathuset i Hadsund  sluttede selvfølgelig med "På loftet sidder nissen …" som fællessang og med saftevand, småkager og den obligatoriske slikpose!, siger sagsbehandler Lars Henning Jensen.

- Nu vil vi nyde det flotte juletræ sammen med vore gæster her i huset i tiden frem til jul, Vi har selvfølgelig allerede aftalt med børnene, at de kommer igen samme tid næste år, siger advokaterne Sanne Tange og Helle Larsen.
Advokaterne Helle Larsen og Sanne Tange sammen med eleverne fra Vindblæs Friskole.
Julen rykkede ind i advokatkontor
Foto: Advokathuset Helle Larsen