LOKALE NYHEDER fredag 01. december 2017
ALS: En snes Als-borgere og styregruppen for "Als i aktion" har sammen med repræsentanter for Mariagerfjord Kommune og konsulent Jeanette Lund lagt de første sten til en udviklingsplan for landsbyen og omegnen.

Det skete på et møde, der blev holdt i Als Hallens cafeteria. Her kom der adskillige forslag på bordet til, hvordan man får vendt udviklingen, der de seneste år har været præget af tilbagegang indbyggermæssigt set.

Næste skridt er et borgermøde, der holdes på Havbakkeskolen onsdag 10. januar kl. 19.

-Her er det Als-borgerne, der får det næste ord at skulle have sagt om fremtiden for Als, siger Jan Gerts som repræsentant for "Als i aktion".

Als skal være en attraktiv bosætningsby
De første brikker til en positiv udvikling i Als blev lagt på et indledende møde i Als Hallens cafeteria.