LOKALE NYHEDER onsdag 29. november 2017

HOBRO: Flere end 80 vikinger deltager i det vintersolhvervsmarked, der holdes ved Fyrkat i Hobro, l
ørdag 9. december mellem kl. 12 og 16. Her bliver der arbejdende værksteder, salgsboder og forskellige børneaktiviteter.

Der sluttes af med et stemningsfuldt fakkeloptog. Der er hele dagen fri entre.

Det er 22. gang egnens vikinger fejrer, at m
ørket snart afløses af lysere tider.

Der vil p
å markedet blandt andet blive solgt forskellige ting af horn og ben, håndstøbte bronzesmykker, håndlavede unikasmykker, glasperler, plantefarvet garn, nålebundne huer, vanter og sokker, filtede uldsager, håndsyede hætter og tasker, læderhåndværk, smedesager, trælegetøj, neg af havre og meget andet.

Vintersolhvervsmarkedet er ogs
å børnenes fest, og der er derfor også mange aktiviteter for børn i alle aldre. De kan f.eks. skyde med bue og pil på engen, deltage i forskellige vikingelege på pladsen mellem husene og høre spændende vikingefortællinger ved bålet i langhuset. Derudover er der mulighed for at prøve en trækketur på en islandsk hest.

I langhuset kan b
ørn og voksne stille sulten med et måltid varm vikingemad, når Hobro Produktionshøjskole sælger midvintersuppe med hjemmebagt brød og forskellige andre lækkerier.

.

Hvis man ikke er en
ægte viking, kan man få varmen i Besøgscentret, hvor museumsbutikken sælger varm mjød, te og kaffe og har mange spændende idéer til den perfekte julegave med historie.

Vintersolhvervsmarkedet p
å Fyrkat afsluttes med et stemningsfuldt fakkeltog i de sene eftermiddagstimer. Her vil vikingerne gå rundt om gården, og efterfølgende ofrer de deres fakler på bålet og fremsiger traditionsrige vers om årets hjul, der drejer, og solen, der vil vende tilbage.

Man h
åber, det lykkes at påvirke naturens kræfter og formilde guderne, så lysere tider må komme tilbage -  også selv om solhvervet ifølge kalenderen først falder 21. december.

Selvom den kristne jul kom til efter vikingetiden, s
å er det gamle traditioner, der i dag videreføres. I vikingetiden blev vintersolhvervet nemlig fejret med drikkegilder, gæstebud, ofringer, handel, kappestrid, lege, fortælling og hyggeligt samvær. En slags forløber for vor tids julefrokoster med mad og drikke i festligt lag.

Og faktisk stammer selve ordet jul helt tilbage fra vikingetiden, selvom det altså ikke var Jesusbarnets fødsel, der blev fejret, men årets mørkeste og længste nat, som skulle gennemleves på trods af mørkets onde kræfter. Der var brug for en lysfest til at holde mørket stangen. Ifølge de islandske sagaer kaldtes denne fest for "jólablót" eller "jól", og der blev festet i mange dage eller i det mindste til juleøllet var drukket op.
Vikinger og andet godtfolk fejrer
vintersolhvervet på Fyrkat