LOKALE NYHEDER onsdag 22. november 2017
MARIAGERFJORD: Det blev til en betydelig medaljehøst, da Mariager Fjord Orienteringsklubs 12 medlemmer i weekenden deltog i DM i kort trail-løb (25 km i terræn).
Individuelt klarede Claus Hallingdal Bloch sig flot i et særdeles stærkt felt. Han kom ind på en andenplads og fik en DM sølvmedalje om halsen.

I den samlede holdkonkurrence fik Claus Hallingdal Bloch, Jonas Munthe og Nikolai Zaar Nielsen hængt DM guld om halsen.

Også i den åbne klasse, som var en rute på 12,5 km, gjorde klubben sig bemærket, da Alex Bak Thygesen sikrede sig guldmedaljen.

Alle klubbens deltagere havde en god dag i skoven og efter strabadserne blev der hygget i Vejle IF´s lokaler med velfortjent varm suppe, kaffe og kage.

Mesterskaberne blev afholdt i den meget kuperede Vejle Nørreskov, og med en god gang regn i dagene op til løbet, blev ruten ekstra udfordrende på grund af den mudrede skovbund.

Det lod dog ikke til at være nogen ulempe for de trænede himmerlandske trail-løbere, der efter mesterskaberne kunne notere sig for en ganske imponerende medaljehøst.

 Af andre resultater kan nævnes:

Guld:
Claus Hallingdahl Bloch, herre 40-44
Claus Hallingdahl Bloch, Nicolai Zaar Nielsen, Claus Andersen, herre 40-44 hold

Sølv:
Jonas Munthe, herre 23-29
Jon Kristensen, herre 35-39
Bent Stougaard, herre 50-54

Bronze:
Nicolai Zaar Nielsen, herre 40-44

Orienteringsløberne fra Mariager Fjord OK
havde stor medaljehøjst med hjem fra DM
Øverst på sejrspodiet: Claus hallingdal Bloch, Jonas Munthe og Nikolai Zaar Nielsen.