ØSTKYSTEN
ØSTKYSTEN
ERHVERV
ALS: Det er de færreste, der påtager sig en arbejdsuge på over de normale 37 timer uden sikkerhed for, at der også kommer ekstra i lønningsposen, men det er ikke desto mindre det, som brødrene Thomas og Jesper Thygesen i Als, gør.

Fra at være "lønslaver" har de startet eget firma, Thygesen El-Service ApS, og med uddannelserne som maskinmester og elektriker spænder de bredt. Det er da også indenfor en lang række områder, de tilbyder deres viden og arbejdskraft.

PÅ menukortet står almindeligt elektrikerarbejde i nybyggeri og eksisterende byggeri, reparation og salg af hårde hvidevarer, salg og reparationer af tv, paraboler, antenner og alarmer.

Ikke mindst alarmer ventes at blive et betydeligt arbejdsområde i fremtiden for det nystartede firma.

Jesper Thygesen har indenfor dette område stor erfaring.

Det har længe været brødrenes drøm at få foden under eget arbejdsbord.

De har den fordel, at de er godt kendt i lokalområdet og i forvejen har en stor berøringsflade blandt andet via deres fritidsaktiviteter i den lokale boldklub. De er gode til at sparke til en fodbold, og vil nu gerne bevise, at de også magter at få gang i en ny virksomhed.

Inden de meldte ud, at de nu har eget firma, har de deltaget i et iværksætterkursus arrangeret af Mariagerfjord Erhvervsråd.

-De iværksættere, vi har på vore kurser, klarer sig rigtig godt. Der er en stor fastholdelsesprocent hos dem, vi har hjulpet, siger erhvervsdirektør Torben ladefoged.

Jesper og Thomas Thygesen i og ved firmabilen.
Erfarne håndværkere starter eget firma i Als
 HADSUND: Virksomheden Rikki Tikki med hovedsæde i Hadsund har indgået et designsamarbejde med Andersen Furniture i Hinnerup i Midtjylland.

-Andersen Furniture har en tiltalende tilgang til design og produktudvikling, og med deres nye accessories form
år de at kombinere den gode snedkerkvalitet med moderne, nordisk design, hvilket vi tror på har en stor berettigelse i markedet. Endvidere er det ingen hemmelighed, at netop dette samarbejde med Andersen Furniture er specielt for os. Det er lidt som at komme tilbage til rødderne, da vores ejer og grundlægger, Ib Møller, tidligere grundlagde og ejede det populære Trip Trap", siger Cecilia Winther, der er administrerende direktør i Rikki Tikki.

Ogs
å hos Andersen er man glade for det nye samarbejde og kan se et stort potentiale ved at drage nytte af hinandens kompetencer:

-Vi arbejder p
å en klar forretningsstrategi, hvor vi skal være et designhus, der tilbyder et bredt udvalg af møbler og accessories til boligen. Som et led i den proces, ser vi et stort potentiale i at indgå et samarbejde med Rikki Tikki, der igennem længere tid har opbygget en utrolig stærk position på de nordeuropæiske markeder, når det gælder brugskunst, tekstiler og boligartikler til hjemmet. Jeg tror på, at der er store vækstmuligheder i at lade dem markedsføre vores nye produkter, siger Poul Frandsen, der er administrerende direktør i Andersen Furniture.

Den nye accessories-kollektion ved navn Andersen Design Since 1916 tager udgangspunkt i Andersens dna, hvorfor kvalitet og design har været grundpiller for de eksterne og interne designere, der har skabt en tidløs og nordisk inspireret kollektion. En kollektion der bl.a. består af et bakkebord, bordskåner, bakker, lysestager, garderobestativ, skærebræt, og sofaborde.

Andersen Furniture og Rikki Tikki Company satser p
å, at den nye kollektion vil være at finde på hylderne hos 150 forhandlere inden årets udgang. Man har en ambitioner om at opnå ca. 500 forhandlere inden for de næste tre år.

Produkterne blev lanceret p
å den netop overståede designmessen Formland i Herning, hvor både danske og udenlandske kunder havde mulighed for at se og røre de nye accessories.

Mandag 22. august 2016:
Vil fælles fremtid med træartikler til boligen
HOBRO: -Det koster ikke mange ressourcer at have lærlinge, og man får meget ud af det. Det er spændende at være med til at lære dem op, så vi kan kun opfordre andre til at gøre det samme.

Det siger Jørn Kristensen, der sammen med Jan Sveistrup ejer tømrer- og murervirksomheden Brdr. Nielsen i Hobro. Han opfordrer andre håndværksvirksomheder til også at tage lærlinge.

Hobro-virksomheden har siden begyndelsen af 90-erne udlært 29 lærlinge og vil også i fremtiden fortsætte med at tage lærlinge ind. Det har stor betydning for både de enkelte lærlinge og virksomheden.

Fem tømrerlærlinge er lige nu tilknyttet Brdr. Nielsen,  der har 39 medarbejdere.

Virksomheden får løbende mange henvendelser fra unge, der ønsker at komme i lære. Oftest som tømrer. Lige nu er virksomheden  interesseret i en murerlærling.

Brdr. Nielsen har siden 1994 udlært 24 tømrere og 5 murere, og man har tænkt sig at fortsætte med at have lærlinge tilknyttet, da det giver stor værdi for både virksomheden og de unge. I foråret blev hele tre svende udlært på samme tid, hvilket dog er ekstraordinært.

-Normalt har vi kun en eller to lærlinge om året og helst uden overlap. Men denne gang havde vi tiden og muligheden for at have hele tre på samme tid, siger Jørn Kristensen.

I firmaet er lærlingene altid makker med en udlært svend, som kan vise dem, hvordan tingene skal gøres, og så kunden altid kan forvente et godt slutresultat.

-Vi lægger stor vægt på, at vores lærlinge kender alle facetter af faget, så de f. eks. ikke bare slæber gipsplader en hel uge. Når de så får svendebrevet, er de godt rustet til at komme videre og har de kompetencer, som de skal bruge for at kunne klare sig, siger virksomhedsejeren.

-Vi kan ikke undvære vores lærlinge, og de kan ikke undvære os, supplerer Jan Sveistrup.

Virksomheden har et godt samarbejde med Tradium i Randers og Tech College i Aalborg, som ofte henviser de unge til netop Brdr. Nielsen, da virksomheden har et godt ry som læreplads. Skolen har også givet udtryk for, at de kan mærke, at eleverne rent faktisk har lært noget, når de kommer tilbage til næste skoleforløb. Jørn Kristensen har været med til at sikre, at kontakten mellem skoler og virksomheder er blevet styrket i form af bedre opfølgning, når læreforløbet er slut.
 
Her ses Jørn Kristensen foran en billedvæg i virksomheden, hvor der er billede af alle dem, der har været ansat som enten murer- eller tømrerlærling i Brdr. Nielsen.



Tirsdag 23. august 2016:
Det er spændende og givende at uddanne lærlinge
 Jørn Kristensen ved en billedvæg i virksomheden, hvor der er billede af alle, der har været ansat som enten murer- eller tømrerlærling i Brdr. Nielsen.

MARIAGER:  Der blev sat fokus på grøn erhvervsudvikling i Nordjylland, da seks folketingsmedlemmer blandt andet besøgte firmaet Aage Vestergaard Larsen i Mariager.

P
å turen, der var arrangeret af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE), mødte politikerne tre meget forskellige virksomheder, som på hver deres måde har gjort arbejdet med bæredygtighed til en del af deres forretningsgrundlag.

F
ørste stop på turen var hos Aage Vestergaard Larsen, der er Nordens største genanvendelsesvirksomhed inden for plast. Deres innovative teknologi gør det muligt at genanvende plastaffald og produktionsspild fra industrien såvel som det mere udfordrende og beskidte plast. Her blev deltagerne klogere på mulighederne for at anvende plastaffald til at fremstille nye produkter. Dagen bød også på en rundvisning blandt de store mængder af plast i virksomhedens produktion.

Med NBEs nylige regionale udvidelse er det nu alle nordjyske virksomheder, der kan f
å hjælp til den grønne omstilling, og Aage Vestergaard Larsen er i den forbindelse den første virksomhed i Mariagerfjord Kommune, der er blevet en del af netværket.

Derudover h
ørte politikerne fra Højer Møbler, som producerer kreative læringsmiljøer. Virksomheden arbejder bl.a. med at skabe nye forretningsmodeller, hvor møblerne udlejes og tilbagetages, så virksomheden efterfølgende kan istandsætte møblerne eller genanvende materialerne.

Den sidste virksomhed, som politikerne bes
øgte, var Lund & Staun i Svenstrup, som tidligere på året blev Danmarks første FSC-certificerede entreprenørfirma. Her talte de om fordelene ved bæredygtige byggerier, men der blev også tid til at "slå et slag" for bæredygtigheden i en uformel sømkonkurrence.

Dagen blev afsluttet i N
ørresundby, hvor politikerne mødtes med netværkets bestyrelse til en snak om fremtiden for den bæredygtige erhvervsudvikling i Nordjylland.

Politikerne var meget interesserede i den b
æredygtige udvikling i Nordjylland og virksomhedernes evne til at gøre miljøfokus til en god forretning.

-Det er positivt, at virksomhederne i netv
ærket kan fremme genbrug og bæredygtighed, samtidig med at de skaber nordjyske arbejdspladser, siger Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet.

Hos Netv
ærk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) arbejdes der med at styrke de deltagende virksomheders grønne profil. NBE er et offentligt-privat samarbejde mellem de nordjyske kommuner og erhvervscentre, Aalborg Universitet, Eniig og en række private nordjyske virksomheder.


MF-ere havde fingrene nede i plastaffald
Folketingsmedlemmerne blev vist rundt på virksomheden i Mariager
Besøget gav anledning til flere spændende debatter mellem virksomhederne og politikerne, og der er derfor planer om at gentage succesen næste år.

-Bes
øget var en stor succes, og vi har på politikernes foranledning allerede inviteret dem til at komme tilbage næste år for at blive endnu klogere på det bæredygtige erhvervsliv i Nordjylland, siger Jens Højer, formand for NBE og direktør i Højer Møbler.

F
ølgende folketingspolitikere deltog: Søren Gade, Venstre, Lise Bech, Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti, Torsten Gejl, Alternativet, Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet og formand for Miljø- og Fødevareudvalget, Pia Adelsten, Dansk Folkeparti.